Kærestepar der udveksler julegaver

Julegaver til kæresten

Der er noget særligt romantisk ved december måneds mange juledekorationer, julemarkeder og søde overraskelser. Julen er hjerternes tid, og derfor skal du selvfølgelig også have fundet den perfekte julegave til din kæreste. Det kan være svært at finde den helt rigtige julegave, som skiller sig ud fra mængden af gaver fra familien og venner. Derfor har vi fundet et hav af gode julegaver til kæresten din. Så læs med her, hvis du mangler inspiration til dette års julegave.

Står julen for døren, og har du stadig ikke fundet den perfekte julegave til din kæreste? Begynder julestressen at brede sig i hele kroppen? Frygt ikke – vi har håndplukket en håndfuld gode idéer til fælles oplevelser, romantiske gaver og sjove gadgets, som din kæreste vil elske. Spred god julestemning og genfind følelsen af nyforelskelse og sommerfugle i maven med julegaver som:

Der findes et hav af gode julegaver til din kæreste. Faktisk findes der så mange, at det næsten kan være svært at vælge. Inden du går i tænkeboks, kan det derfor være en god idé at overveje, hvad din kæreste mangler eller kunne tænke sig at prøve.

Julegaven til kæresten – overrask med en oplevelse!

Nærmer juleaften sig, men har du stadig ikke fundet den perfekte gave? Tænk ud af boksen, og giv din kæreste en oplevelse i julegave! Din kæreste vil elske dig, forkælelsen og den sjove oplevelse. Eller hvad med at give en oplevelse, I kan have sammen?

Er din kæreste til fart over feltet og udfordringer oppe i højderne? Så kan du give ham eller hende en eftermiddag, der står på rappelling fra Bornholms klipper eller en køretur i Ferrari på åben gade. Lad adrenalinen pumpe i kroppen – giv din kæreste en oplevelse for livet!

Har din kæreste smag på livet og interesse for mad og vin, kan du give ham eller hende en formidabel middag eller vinsmagning på en lækker vinbar. Eller hvad med en chokoladesmagning hos Peter Beier, hvor I får indblik i ”Jord-til-Bord-konceptet” og får lov til at smage på alle klassikerne og de nye chokolader. Stil chokoladetrangen med lærerige og lækre stunder sammen!

Nyd hinanden – giv din kæreste et kurophold i julegave!

Intet topper et romantisk kur- eller spaophold, hvor du og din kæreste har tid til at nyde hinandens selskab og snakke om løst og fast. Vil du forkæle din kæreste, så er et weekendophold den ideelle julegave! Der findes et hav af gode weekendophold i Danmark – vælg mellem alt fra vildmarksliv til lækre spaophold med champagne.

Er din kæreste til sidstnævnte, kan du invitere ham eller hende på et luksus spaophold på Skansen. Pak bilen, og sæt noget lækker musik på højtaleren, inden I bevæger jer mod smukke Sydsverige. Nyd en lækker 5-retters menu og fri entré til spa og koldbadehuse. Forkæl din kæreste i den dobbeltbobblende jacuzzi med mousserende vin, jordbær og chokolade.

Foretrækker I tipier og søvn under åben himmel, vil din kæreste helt sikkert elske et vildmarksophold med Bushcraft Danmark! Prøv en tur i vildmarksbadet, drik noget mjød, og nyd den lækre vildmarksmiddag, som tilberedes af en gourmetkok.

Weekendopholdet er den perfekte julegave til kæresten, der har alt. Forkæl hinanden, og genfind følelserne fra dengang I var nyforelskede – giv et ophold til din kæreste i julegave!

Små julegaver udover det sædvanlige

Der findes utallige måder at overraske kæresten på i december måned. ”Sig det med blomster” er en klassisk, romantisk vinder, som får kærligheden til at blomstre – selv i december måned.

Når julen står for døren, kan du overraske din søde kæreste med hyggelige udflugter til julemarkeder, jule- eller adventskalendere og hjemmelavet julebag, der får tænderne til at løbe i vand. Hvem siger, at man kun kan give julegaver juleaften til sin kæreste? Spred juleromantikken – overrask din kæreste med små julegaver i løbet af december!

Vil du gøre noget særligt ud af julegaverne i år, kan du for eksempel overraske din kæreste med en sød pakkekalender med 24 små gaver. Skriv et par fine ord, gem hjemmelavet konfekt og julepynt i de små pakker – din kæreste vil elske at vågne op til de små gaver!

Vil du krydre julen med lidt frækt, kan du tease din kæreste med en tidlig julegave – en pakkekalender, fra Sinful. Lad julelegene begynde med en overraskelse din kæreste sjældent vil glemme.

Er du kreativ kan du også lave en personlig julegave til din kæreste. F.eks. ud fra en af disse kreative ideer.

 Giv din kæreste fede gadgets i julegave

Tror din kæreste, at han eller hun har alt, kan han eller hun godt tro om igen. For der findes et hav af sjove, praktiske og hyggelige gadgets, som kan gøre hverdagen en smule bedre på de grå regnvejrsdage.

Kom kulden og forkølelserne til livs – giv din kæreste det blødeste tæppe, som han eller hun kan pakke sig godt ind i foran fjernsynet. Eller hvad med et flot havfruetæppe i blød uld?  Gør de kolde vinterdage hyggeligere – og en hel del sjovere med bløde tæpper i sjove motiver!

Mister din kæreste også altid sine nøgler, pung og taske? Eller glemmer han eller hun ofte, hvor bilen er parkeret? Så har vi fundet den perfekte julegave til din kæreste! Vink farvel til de dage, hvor tiden går med at lede efter bilnøglen – giv din kæreste en Tile Bluetooth Tracker. Den enkle nøglering passer perfekt i resten af nøglebundtet, i tasken og i jakken.

Mangler I lidt sjov om morgenen, eller når I zapper fra den ene kanal til den anden søndag aften? Så vil din kæreste elske vækkeuret Gun Alarm Clock eller den fantasifulde Harry Potter fjernbetjening.

Stå op med et smil på læben og et pletskud – alarmen stopper først, når din kæreste rammer vækkeurets skydeskive med den medfølgende IR-pistol.

Zap mellem de mange kanaler, og skru op og ned for lyden med den magiske tryllestav, som fungerer som fjernbetjening. Kod dine egne funktioner ind, eller sving tryllestaven efter anvisningerne, så har i magisk tv-hygge for alle pengene.

Savner du mere inspiration?

Fandt du ikke den perfekte julegave til din kæreste blandt ovenstående julegaveideer, så kan du finde mange flere lige her.