Har du og din kæreste modtaget gallainvitationer fra gymnasiet, universitet eller noget helt tredje? Så er det på tide, at I finder de spidse sko og flotte kjoler frem! Galla er den perfekte anledning til at gøre lidt ekstra ud af sig selv og forkæle sin kæreste med smukke ord, gaver og blomster. Vil du give din kæreste, der skal til galla, en gave, kan du med fordel søge inspiration her.
Galla er for mange piger en prinsessedrøm, der endelig går i opfyldelse. For hvor ofte får du lov til at bære elegante kjoler, høje hæle og have opsat hår? Vil du være prinsen – eller prinsessen for den sags skyld – på den hvide hest og være med til at gøre dagen endnu mere speciel, kan du forkæle ham eller hende med en lækker gave og søde ord. Her på siden har vi fundet gode gaveidéer til kærester, der skal til galla.
Find den rigtige gave til din kæreste
De fleste kender galla fra film, hvor den ene dreng efter den anden inviterer smukke piger ud på mere og mere spektakulær vis. Heldigvis er det ikke kun drenge men også piger, der kan spørge deres udkårne ud og forkæle med søde gaver.
Skal din kæreste til galla, er det oplagt at forkæle ham eller hende med en gave, der vil gøre aftenen endnu mere speciel. Mange kærestepar vælger for eksempel at hjælpe hinanden med at finde det helt rigtige outfit til anledningen.
Har du eller din kæreste stadig ikke fundet den perfekte gallakjole? Så kan I helt sikkert finde den her!
Gode gallagaver til hende
Vil du forkæle din kæreste, der skal til galla, kan du give hende en lækker luksusbehandling, full-body massage eller lækre olier og duftlys, der kan få hende til at stresse helt af, inden hun skal galla.
Du kan også vælge at give hende en personlig gave med billeder og indgraveringer, der viser, hvor meget, du holder af hende.
Går du all in på romantikken op til galla, er det oplagt at forkæle hende med et smykke eller en trendy taske, hun kan bære til gallafesten. Du kan evt. også give noget frækt lingeri, I begge kan nyde synet af senere, når gallakjolen skal af igen.
Gode gallagaver til ham
Hvis det er første gang, at din kæreste skal til galla, mangler han helt sikkert et smart slips eller en flot butterfly. Vil du hjælpe ham godt på vej, inden aftenen skydes i gang, er det derfor oplagte gallagaver.
Søde overraskelser og personlige gaver hører bestemt ikke kun piger til. Så hvorfor ikke overraske ham med søde, håndskrevne breve, en flot fotobog fyldt med minder eller en sjov gadget, han helt sikkert kan bruge i løbet af aftenen?
Forgår gallaen langt fra, hvor I bor, kan I give hinanden en lækker hotelovernatning med alt inkluderet. Så er I garanteret en lækker morgenbrunch og romantiske stunder både inden og efter, at I har danset natten lang til galla. Den gode gave vil uden tvivl være med til at gøre jeres galla endnu bedre!