Pakkekalender til kæresten

Pakkekalender til kæresten

Du kan helt sikkert huske følelsen – forventningens glæde, da du som barn stod op til pakkekalendergaver i december måned. Gør noget godt for din kæreste – genoplev barndommens nostalgi og giv ham eller hende en pakkekalender med et voksent twist. Find en pakkekalender med 24 låger og små gaver eller lav din egen pakkekalender med søde ord og hjemmelavede overraskelser. Kun fantasien sætter grænser for din søde tanke!

Pakkekalenderen til din kæreste kan være alt fra færdigpakkede gaver med et tema, som han eller hun er vild med, eller hjemmelavede gaver, hvor du skal have gang i kreativiteten. Er du lidt fræk, kan du endda finde en pakkekalender, som I kan dele og åbne sammen. Tøver du stadig? Frygt ikke – vi har samlet markedets bedste pakkekalendere og idéer til kalendergaver. Vælg blandt andet mellem:

  • Den købte pakkekalender med fine gaver – f.eks. skønhedsprodukter, chokolade eller gin
  • Fine ord og hjemmelavede kalendergaver til din kæreste
  • Den hjemmelavede pakkekalender med sjove gadgets

Overrask din kæreste med en sød pakkekalender

Mulighederne er mange, når julen står for døren, men intet slår en sød, lækker eller sjov pakkekalender! Gør det lettere for din kæreste at komme ud af sengen i december – giv ham eller hende en pakkekalender, som spreder god julestemning.

Der findes et hav af gode idéer til advents- eller pakkekalendere på nettet, men nogle gange handler det om at lytte til sin mavefornemmelse. For hvem kender din kæreste bedre end du? Skriv nogle fine ord, læg tanker og følelser i gaverne – så kan du være sikker på, at du smelter hans eller hendes hjerte.

Går du all in på romantikken med din pakkekalender til din kæreste, må du ikke glemme indpakningen – den sidste finish. Søg inspiration til gaveindpakningsideer på nettet. Hæng dine kalendergaver på en julegren eller gem dem i fine poser med polardyr. Så har du en perfekte pakkekalender til din kæreste!

Den lette (skudsikre) pakkekalender

Vil du overraske din kæreste, men har du svært ved at finde på 24 individuelle gaver selv? Intet problem! Der findes et hav af gode pakkekalendere på nettet med fantastiske gaver, som er lette at bestille hjem.

Har din kæreste smag for dyre dråber, kan du give ham eller hende en pakkekalender med 24 smagsprøver på rom eller whiskey. Eller hvad med en luksuriøs chokoladekalender med fyldte chokolader? Tag hul på juleromantikken fra den første december: lad vejen til din kærestes hjerte gå gennem hans eller hendes mave.

Overrask din kæreste med en pakkekalender til hende eller ham. Gaverne er nøje udvalgt, flot pakket ind og indeholder alt fra skønhedsprodukter til sjove gadgets alt afhængig af, hvilken kalender du vælger. Der er frit valg på alle hylder, så du kan være sikker på at finde de helt rigtige kalendergaver til din kæreste.

Vil du krydre december og jeres forhold lidt ekstra, kan du vælge at overraske din kæreste med en fræk pakkekalender, I kan åbne og udforske sammen. Så er der jul, flirt og romantik for alle pengene!

Hjemmelavede kalendergaver til din kæreste

Det behøver ikke at koste en herregård at overraske din kæreste med søde pakkekalendergaver. Vær kreativ og lav dine egne gaver!

Er din kæreste vild med julepynt og -bag, kan du overraske ham eller hende med 24 forskellige, fint indpakkede stykker hjemmelavet julepynt og konfekt. Tanken er sød og kærlighedserklæringen ikke til at tage fejl af. Hæng pynten på jeres mini-juletræ dag for dag og se, hvordan julestemning så småt spreder sig.

Skriv et par fine ord på bagsiden af et billede af en oplevelse, I har haft sammen. Mind din kæreste om, hvor højt du elsker ham eller hende – mere skal der ikke til for, at din kæreste føler sig værdsat og elsket.

Fyld pakkekalenderen til din kæreste med sjove gadgets

Står der lidt ekstra penge på kontoen, kan du lave din egen, personlige pakkekalender med 24 sjove gadgets til din kæreste. Mix og match – overrask din kæreste med de mærkeligste, sjoveste og sødeste gadgets hver dag!

Er din kæreste vild efter hvid jul og kælkebakker, men melder vejrudsigten regn? Gem noget magisk sne til ham eller hende i en af pakkerne – så er der lagt op til sneboldskamp og varmkakao i stuen! Eller hvad med en cookie mug til de kolde dage, hvor te og julesmåkager er et must?

Har din kæreste ofte rod i sagerne, kan kalendergaverne komme det til livs! Giv din kæreste et par smarte kabelholdere til skrivebordet eller en anti-slip pad til mobilen i bilen. Når der først er styr på telefon, oplader og nøgler, kan julefreden endelig sænke sig.

Er det ved at være weekend og skal den stå på julehygge med kæresten? Pak et sjovt brætspil ind til om lørdagen og gem en god julefilm til om søndagen. Så har du pakkekalender og julehygge for alle pengene!

Test din viden om Afrika og vær med i lodtrækningen om et gavekort til Salling Group på 1.500 kr.
Start quiz her!